“Samfund & Politik” er flyttet til min primære blog, hvor du finder masser af indlæg om samfund og politik i Danmark og i verdenen omkring os.

Klik her for at besøge Samfund & Politik-afsnittet på min blog.

Jeg har valgt at lade et par indlæg blive på denne blog, da det desværre ikke er muligt at flytte de afgivne kommentarer over på min primære blog. Så jeg håber, at besøgende vil læse disse to indlæg på denne blog og ikke mindst de interessante kommentarer.

Som bekendt blev den danske ambassade i Teheran angrebet med brandbomber i går. Det skete som en voldelig protest over, at Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) under deres sommerlejr har lavet nedværdigende tegninger af den islamiske religions profet.

Dermed er der desværre en risiko for, at der opstår yderligere en Muhammed-krise i den nærmeste fremtid. Vi må imidlertid håbe, at de hastigt gennemført initiativer, der allerede er taget fra statsministerens og Udenrigsministeriets side, vil begrænse skaderne i løbet af de kommende dage.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at grupper af iranerne tyr til voldelige protester i form af, at kaste brandbomber mod vores ambassade. Det må selvsagt høre op med det samme.

Men det hele starter jo et helt andet sted med, at DFU vælger at lave nogle ydmygende tegninger af en religiøs figur. For mig at se, drejer sig kun om at provokere – for der er intet fornuftigt eller seriøst at opnå ved at gøre, som de har gjort.

Jeg kan heller ikke lade være med, at være skuffet over DFU’s moderparti, Dansk Folkeparti (DF), som desværre ikke lader til at ville prøve på at informere sin ungdomsafdeling lidt om, hvad der er godt takt og tone i dansk politik – specielt oven på den forrige Muhammed-krise.

I stedet har DF valgt at komme med eksemplet om, at hvis et venstreorienteret ungdomsparti havde lavet nedværdigende tegninger af USA’s præsident, George Bush, ville der ikke opstå det samme postyr, som der sker aktuelt sker i forlængelse af DFU’s videofilmede tegninger. Udover, at jeg nu heller ikke synes, at nogen skal lave nedværdigende tegninger af George W. Bush, så forholder det sig altså nu engang sådan, at George W. Bush trods alt “kun” er præsident for ca. 300 millioner indbyggere, hvorimod, at profeten Muhammed er en religiøs figur for langt over en milliard mennesker. Ergo mener jeg ikke, at DF’s sammenligning holder vand.

Under alle omstændigheder synes jeg ikke, at det er acceptabelt af DFU og DF, at de ikke tager vores lands samlede ve og vel mere seriøst. Det er uansvarligt, at DFU ikke vedkender, at de har dummet sig og kommer med en undskyldning til verdens muslimer således, at de ikke længere føler, at DFU – som en del af den politiske scene i Danmark – ikke længere gør grin med muslimernes religiøse figurer (eller for den sags skyld enhver anden religion eller andre religiøse figur).

Hvad skal der til for, at DFU og DF indser, at de er nødt til at tage afstand fra den slags uacceptabel optræden? Er der flere danske ambassader, der skal sættes i brand? Hvor mange danske virksomheder skal boykottes med tab af arbejdspladser til følge? Skal der til at dø mennesker i lighed med, hvad der skete under den første Muhammed-krise? .

Jeg kender ikke svarene på disse spørgsmål, men man kan jo imidlertid håbe på, at DFU ser lyset og giver en uforbeholden undskyldning til de udsatte grupper.

Lad mig slutte af med at nævne, at personligt har jeg det fint med satiriske tegninger af stort set, hvad som helst. Jeg synes dog, at man skal være ekstra bevidst om, at hvis man forsøger sig med tegninger af religiøse figurer. Historien viser ligesom, hvor slemt det kan gå, hvis man krydser den meget fine linie, der er mellem henholdsvis nedværdigende og satiriske tegninger.

Her til morgen hørte jeg i nyhederne, at LO tager afstand fra et nyt forslag fra regeringens Tænketank for integration, der netop har udgivet rapporten “Udviklingen i udlændinges integration i det danske samfund”.

Det er en skam, at LO skyder dette forslag ned, for jeg synes at alle arbejdsmarkedets parter – som den mest vitale del af vort samfund – har både en forpligtelse og en fantastisk mulighed for at bidrage aktivt til at forbedre integrationen af indvandrere i Danmark, for ikke at tale om den gruppe af trods alt ikke helt få danskere, der har begrænsede kompetencer og kvalifikationer.

Integrationsforslaget indeholder en anbefaling, som går på tre virkemidler:

• Indvandringspolitikken ændres principielt således, at der sker en fremtidig lettelse af indvandringsreglerne for velkvalificerede indvandrere. Dette forbedrer dog ikke kvalifikationerne for de indvandrere, som allerede bor i Danmark og reducerer således ikke det store problem med integration.
• Integrationspolitikken skal derfor styrkes med henblik på at forbedre og øge kvalifikationerne blandt de herboende indvandrere og efterkommere gennem tiltag på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske gennem en forbedring af tosprogede børns faglige og sproglige kundskaber samt at belønne nyankomne udlændinge, når de kommer lærer dansk og kommer i job.
• Arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer skal være med til at skabe langt bedre beskæftigelsesmuligheder for udlændinge (og danskere) med såkaldte “svage kvalifikationer”. Det kan eksempelvis indebære, at arbejdsmarkedets parter kan aftale en indslusningsløn under mindstelønnen til indvandrere og danskere med svage kvalifikationer således, at det generelt set bliver mere attraktivt for virksomhederne at ansætte flere fra denne gruppe af mennesker. Desuden skal der åbnes for tilskudsordninger til arbejdsgivere, som ansætter indvandrere i lavtlønnede job, der kræver beskedne kvalifikationer.

Personligt synes jeg, at det er nogle gode og fremadrettede forslag og synspunkter, som Tænketanken kommer med i den nye rapport. Og frem for alt er jeg helt enig i Tænketankens vurdering af, at vi som samfund er nødt til at anvende alle tre virkemidler (og måske flere) for at forbedre integrationen. Vi kommer aldrig til at opnå væsentlige forbedringer for den stigende gruppe af indvandrere i Danmark, for ikke at glemme danskere med svage kvalifikationer, hvis vi ikke gennemfører væsentlige ændringer og reformer.

Det primære i nyhedernes behandling af rapporten, går på Tænketankens forslag til indførelse af indslusningslønnen og LO’s holdning til det. Det går primært på, at LO mener, at det ikke hjælper med en indslusningsløn, men at det drejer sig om at give indvandrere de nødvendige kompetencer og uddannelse, så at de bliver parat til arbejdsmarkedet. Jeg kan imidlertid ikke lade være med at føle, at den virkelige agenda for LO er en helt anden, nemlig at de for alt i verden vil undgå at pille ved begrebet mindsteløn. Jeg tror ganske enkelt at de er bange for at diskutere et lavere lønniveau i en overgangsperiode for en gruppe af mennesker, fordi at LO vil føle, at det er en åbning for arbejdsgiverne til at diskutere en reduktion af andre gruppers minimumsløn.

Jeg kan heller ikke lade være med at føle, at LO fokuserer på begrænsningerne frem for at se muligheder i forslagene. Dermed kommer LO til at medvirke til en slags skjult diskriminering af indvandrere (og til dels også danskere) med svage kvalifikationer, ved at holde fast i at man skal betale samme mindsteløn til alle, uanset baggrund og uddannelse. Det drejer sig altså ikke kun om kvalifikationer (selvom at det så bestemt er vigtigt), men i endnu højere grad om, hvor hurtigt en ny medarbejder kan skabe konkret værdi for virksomheden.

Uanset, om man vil være ved det eller ej, så har det nu engang har en betydning for arbejdsgivere, at man skal betale samme minimumsløn til en dansker, som har alle kvalifikationer på plads, som man skal betale til en indvandrere, som måske nok på papiret har grundkvalifikationerne i orden, men som ikke er integreret i samfundet og dermed ikke kender til den danske kultur og mentalitet på arbejdsmarkedet. Og selv om at det ikke altid er fair at sammenligne på den måde, kan de fleste arbejdsgivere nu engang ikke lade være med at vurdere, hvad man får ud af at ansætte en dansker kontra en indvandrere og hvor hurtigt at vedkommende kommer ind i jobbet. For jo hurtigere at en ny medarbejdere kommer ind i jobbet, desto hurtigere kan vedkommende være med til at skabe værdi for virksomheden og dermed også være sin løn værd.

Jeg tror derfor meget på en slags indslusningsløn for indvandrere, da jeg tror at det vil få mange arbejdsgivere til at åbne sig op for ansættelse af indvandrere med svagere kvalifikationer og forudsætninger, mod at der er råd til at have vedkommende ansat i længere tid, før end at han eller hun for alvor skal begynde at skabe værdi for virksomheden. Og det tager nu engang længere tid at bringe en indvandrere med begrænsende kompetencer op på samme niveau, som en gennemsnitlig dansk medarbejder har, hvilket er helt okay, hvis det altså også giver mening økonomisk set for virksomheden.

Jeg håber derfor, at LO indser at det ikke drejer sig om at der skal åbnes op for en generel diskussion om indslusningsløn eller at der skal lægges pres på mindstelønnen i Danmark – for det mener jeg bestemt ikke at der skal. Det drejer sig om, at et rigt samfund som Danmark har råd til at hjælpe en udsat befolkningsgruppe til at blive selvforsørgende og bidrage til landet som helhed. Derfor må alle – det offentlige, private virksomheder, os som individer og fagforeningerne – bidrage til at forbedre integrationen i det danske samfund, for det kommer os alle tilgode.

Dette gælder også LO og fagforeningerne i almindelighed – I kunne jo i den sidste ende gå hen og få nye medlemmer ud af det :o)